Det er vigtigt at få børn interesseret i bøger fra en tidlig alder. Det vil hjælpe dem utrolig meget i skolen både grammatisk i skrift og tale. Selvom barnet måske ikke er begyndt i skolen endnu, så er der meget at lære fra fortællingerne. De hjælper børnenes fantasi på vej, og de lærer om den gode fortælling.
Godnathistorierne er vigtige
Hvis man virkelig ønsker et helt specielt bånd med sine børn, skal man prøve at læse godnathistorier sammen med dem. De kommer til at slappe fuldstændig af, når de lytter til din stemme inden de skal sove. Det er samtidig langt bedre end, at de sidder og ser TV lige op til, de skal i seng.
Hvis man selv har haft noget nær den længste dag på arbejdet, men barnet insisterer på en godnathistorie, så skal de da heller ikke snydes for det. Brug i stedet lydbogreolen – få lydbøger til børn her.
Så kan børnene stadigvæk få læst fortællingen højt, mens du sidder og lytter med dem. Det er en god mulighed for stadigvæk at være sammen med barnet, selvom man selv er ufattelig træt efter dagens strabadser.
Inspirer dine børn
Den fornemmeste opgave for en forælder må være at inspirere sine børn. En god måde at gøre det på er gennem fortællingerne, man enten læser højt eller som de får læst højt af nogle andre.
Det vil hjælpe på barnets eget kreative sind. Der kommer måske endda et tidspunkt, hvor barnet synes, at din læsning er for langsom, og de selv begynder at læse i bogen.
På den måde har du givet barnet en livslang hobby og værktøj til at begå sig ude i den store verden. Det vil i høj grad komme dem til gavn senere i livet.