Hobbitten

Eventyret om Hobitten af J. R. R. Tolkien udkom første gang i 1937 på engelsk, og er samtidig forløber til ‘Ringenes Herre’-trilogien. Gyldendal har i anledning af 75 år for udgivelsen af Hobitten valgt, at udgive en særlig jubilæumsversion samt denne helt igennem udmærkede paperbackudgave med forsidebillede fra den kommende biograffilm med premiere 12. december 2012.

Det store eventyr handler om hobitten Bilbo Sækker, der indblandes i en gigantisk episk kamp, for sammen med troldmanden Gandalf og tretten dværge at genvinde det tabte dværgekongerige Erebor fra den onde drage Smaug. Hobitten er egentlig en stille og ensom sjæl, der lever i fred og ro da Gandalf og de tretten dværge dukker op for at få ham med sig. Sammen drager de af sted og rejser mod det Ensomme Bjerg for at overvinde dragen Smaug og få drageskatten. Men rejsen skal vise sig lang og farefuld. De må gennemgå angreb fra gobliner, et møde med forvandlingsmesteren Beorn, klare en rejse gennem Dysterskoven, hvor mange fare lurer og endda klare at blive fængslet af elverfolket. Da kampen med Smaug oprinder, må hobitten og hans følgegruppe imdlertid slå sig sammen med deres modstandere, fordi de ikke har nogen anden chance for at klare den grusomme Smaug.

Det endelig slag er bogens ubetingede klimaks og skildres enestående af forfatteren. Her tilsidesætter elverfolk, dværge og mennesker deres indbyrdes stridigheder, og de alliere sig mod den enorme mængde gobliner og ulvene. J.R.R. Tolkien formår, at lave en finale så handlingsmættet og tæt, at man glæder sig over hver en side i bogen. Det er drama, intenst og eventyrligt på én og samme gang!

Hobbitten er klart en rigtig god indgang til J.R.R. Tolkiens store univers. Det er let at komme ind i og forstå for tweens og teenagers, der uden besvær selv kan læse bogen her. I paperback udgaven med filmforside, er der desværre ikke noget kort at orientere sig på, som uden tvivl vil være nyttigt under læsningen og den lange rejse som vores hobit tager ud på. Derfor kan det anbefales at overveje, at investere i Gyldendals anden genudgivelse der er en flot jubilæums-hardback-udgave, med et lille ekstra forord og kort tegnet af forfatteren selv samt tegninger.

Bogen om Hobbitten er med retten en verdensklassiker, der hører hjemme på enhver reol. Genudgivelsen er en alle tiders chance for at introducere familiens større børn for Hobbitten, og selv snuppe en genlæsning af et klassisk eventyr om det gode og det onde. Med sin fantastiske eventyrfortælling og unikke formidling, er J.R.R. Tolkien endnu i dag et forgangsbillede for fantasy og gode mesterlig fortælling.

Køb Hobbitten online

Skriv et svar