Partners

”Partners” er en ægte klassiker fra Danspil. Som navnet antyder, er brætspillet et holdspil. Man skal være fire personer på to hold: partners. Der er en stor spilplade, og her handler det om, at blive det par, der først kommer i mål med.
Spillet rummer lige dele tilfældigheder og taktik, så det er et genialt spil i sociale sammenhænge, hvor man gerne vil række ud på tværs af alder, køn og vante spilforudsætninger.

Børn fra +10 år vil sagtens kunne spille ”Partners”. Hver spiller har hele fire brikker og skal i sagens natur også se til, at hjælpe med at få sin makkers brikker i mål. Først når alle otte brikker er i mål, er sejren i hus.
Ved start får alle deltagerne hver fire kort, og man vælger en ”dealer”, der håndterer kortene. Hver runde indledes med, at alle spillere skal bytte ét kort med deres partner. Det skal ske i tavshed! Kortets værdi bestemmer, hvor mange felter der må flyttes, men en række af kortene har nogle helt særlige funktioner, der er med til at give dynamik og spænding til spillet.
Som eksempel er der et særligt kort, der giver ret til at flytte om på 2 brikker og netop dét, er lig med masser af spænding. Et andet kort betyder, at man skal flytte fire felter tilbage.

Samspillet med ens partner er det helt essentielle og unikke ved ”Partners”. Der er ikke ét facit for, hvad der er taktisk set er rigtig at gøre, og det gør samspillet mellem de to partners til en sjov udfordring.
Spillet er ofte blevet sammenlignet med Ludo; bl.a. fordi kan man slå modspillerens brikker hjem og mange af kortene med specialfunktioner minder om de rubrikker i Ludo, der på samme vis giver spillet ekstra spænding.

Svagheden ved ”Partners” er i sagens natur, at man skal være lige præcis 4 spillere, og det er måske ikke så tit, man kan mønstre det. Omvendt er ”Partners” det oplagte spil at hive frem, når I er nok. Spillet er med rette blevet en klassiker!

Læs mere

Skriv et svar