Når børnene har ferie, så er det altid hyggeligt at lave noget sammen med dem. Derfor kan det være en god idé at spørge dem, hvad det er de gerne vil lave. Så kan du se, hvad der kan lade sig gøre rent økonomisk.
Idéer til hvad I kan lave i efterårsferien
En hel uge sammen med dine børn, hvor I rigtig kan hygge jer sammen. Når tiden nærmer sig ferietid, hvad enten det er efterårs- jule- eller sommerferie, så er det altid en god idé at finde på, hvad I skal lave, så I får købt ind til det, bestilt biletter eller hvad det nu kunne være.
En luksus efterårsferie
Trænger I til varme og 100 % afslapning, så kan en ferie være en mulighed. Der er stadig mange steder i Europa, som har en god temperatur heriblandt de græske ø’er, Mallorca og de Canariske ø’er. Dog kan det godt være lidt dyrt at tage afsted i efterårsferien, men så kan du læse mere her omkring, hvordan du får råd til sådan en ferie alligevel. Hvis I som familie føler jer stressede eller pressede, så kan det være en rigtig god måde at komme ned på jorden igen at få mærket efter og bare være til sammen.
En rigtig hyggelig efterårsferie
Er det ikke lige varme, der er brug for, men en mere hyggelig hulestemning, så er der mange ting, som I sammen kan lave i efterårsferien. I kan samle blade i en masse flotte farver og lime dem på et stykke papir, eller I kan lave en flot krans af dem ved at føre noget ståltråd igennem dem. Mens I er kreative, så kan I drikke kakao og spise hjemmelavede boller, som I selvfølgelig har lavet sammen. Det kan også være, der går en rigtig god film i biografen, som I kunne se, hvor I kan hygge med popcorn og sodavand.