Sådan holder du den første fødselsdag for dit barn

Den allerførste fødselsdag er ikke nødvendigvis noget, dit barn vil huske. Men det er alligevel en stor dag på linje fordi det markerer den dag, hvor jeres liv blev ændret for altid.

Så hvordan skal du afholde den første fødselsdag for dit barn? Vi har lavet en guide til, hvordan du skal gribe dagen an.

Gør det ikke for stort

Når dit barn er under 3 år gammelt, er det begrænset, hvor meget hurlumhej du behøver at lave for barnets skyld. Han eller hun kan nemlig højst sandsynligt ikke huske den første eller anden fødselsdag, de har.

Derfor behøver du ikke gøre det til en stor fødselsdag, for fødselsdagsbarnet er jo nok egentlig ligeglad med, om der var pirat eller klovnetema eller om de kunne få slik. Oplevelsen er altså mest noget, I vil huske som forældre – og måske dokumentere til senere brug.

Drop det store virvar af balloner, invitationer, kager og høj musik. Det giver ikke plads til barnet og tager tid fra det som er vigtigst; nemlig at nyde den første fødselsdag.

Hold jer til den nærmeste familie

Udover at man ikke behøver et tema eller store festplaner, er det ikke nødvendigt at invitere alle ens venner, familie og bekendte til barnets første fødselsdag.

Som sagt vil barnet ikke huske fødselsdagen på samme måde, som I vil som forældre. Derfor er det mere en smagssag for jer, hvem I vil invitere med. Da den allerførste fødselsdag kan sammenlignes med en rolig version af barnedåben, bør du invitere de vigtigste mennesker som skaber plads og tid til barnet.

Det kan være nære slægtninge som dine søskende eller forældre samt andre I finder vigtige i forhold til en god stemning. Desuden behøver I ikke tænke på at invitere andre børn. Jeres barn vil alligevel ikke kunne lege ordentligt med andre før han eller hun er lidt ældre.

Når det kommer til at gaver

Det kan være svært at vide præcis, hvordan man skal gøre i forhold til gaver til barnet. Som sagt kan det være fint at gøre noget ud af fødselsdagen og selvfølgelig skal barnet få gaver.

Men mangler dit barn egentlig noget? Ofte kan børn blive fortvivlede over bunken med gaver, fordi de ikke er sikre på, hvad de skal gøre og føler et pres på grund af forventningerne omkring dem.

Sørg i stedet for at I har lavet en ønskeseddel for ham eller hende, som I kan give ud. I kan blandt andet søge inspiration fra guides til diverse babyudstyr og ønske ting, som vil gavne barnet under tiden som tumling. Så slipper I også for 10 stykker legetøj, som barnet aldrig vil bruge mere end en gang.

Har I tabt pusten allerede?

Som førstegangsforældre kan ens tanker være alle mulige andre steder end i nuet i løbet af det første år. Særligt udfordringer som problemer med sygdom og udmattelse kan let gøre det til en uoverskuelig opgave at planlægge noget som helst.

Her kan man have godt af tips og tricks i form af en overlevelsesguide og en god struktur til opdragelsen fra barnet er helt ung. Husk at I ikke er de eneste, som er eller har været forældre. Jeres bekendte med børn samt egne forældre kan helt sikkert give jer gode råd omkring fødselsdagen.

Hvis I har brug for hjælp til planlægningen og madlavningen, kan I helt sikkert få hjælp fra familien – og husk at I altid kan bestille mad udefra, hvis I hellere vil have noget fred og ro.

 

Skriv et svar