Nymarksminde Farmpark og fodboldgolf

Nymarksmindes Farmpark er en dyrepark og mini-zoo nær Aalborg, hvor du kan få en lærerig og sjov udflugt sammen med alle de traditionelle danske bondegårdsdyr. Her må dyrene fodres, klappes og aes, og ud over det, er den store legeplads tilgængelig, hvor børn kan hoppe på hoppepuden, grave i sandkassen, gynge og endda spille Fodboldgolf, og meget meget mere.

På gården er der lyserøde grise som grynter, brægende får og ænder som rapper i munden på hinanden. Koen kan sætte i et brøl, gæssene hvæser, gederne bræger for at få din opmærksomhed og kalkuner pludrer løs. Hønsene gokker og render forvirret rundt – leder de mon efter guldægget? Katten mjaver og elsker at blive kælet for. De blødeste kaniner hopper glade rundt og har masser af plads at lege på, og når du har fanget din kanin kan du sidde på de store sten og kæle for den.

Den store fodboldgolf bane har 18 huller af vidt forskellige længder og ikke mindst sværhedsgrader. Undervejs forceres der blandt andet grave, stolper, stakit, træer, og rør. Der er bolde klar til brug og de koster ikke noget at leje. Boldene har størrelser 3, 4 eller 5, således alle aldre kan være med.

Skriv et svar