Politimuseet

Politimuseet fører dig igennem politiets historie. Du kan bl.a. se hvordan en vagthavendes kontor omkring år 1900 så ud inklusiv en politiuniform, en spytbakke, en af de første skrivemaskiner, et hundemål og portrætter af kongeparret.

Du får også at se hvilke metoder, der var vigtige i opklaringen af forbrydelser, fx skårspor fra værktøj som skruetrækkere og koben, spor efter en påsat brand, identifikation vha. læbeaftryk, tandaftryk, beklædningsgenstande eller fotografier, krudtspor fra skydevåben og teknikker til afsløring af dokumentfalsk. Du kan også se eksempler på nogle konkrete forbrydelser, og de tekniske spor, der gjorde, at de blev opklaret.

Derudover har museet nogle sen-middelalderlige strafferedskaber og et stort billede, der viser de mange måder, man fysisk straffede forbrydere. De udstillede genstande er en fedel, en tommeskrue, lænker og en morgenstjerne.

Et utrolig spændende sted med en masse at se på for børn og voksne. Man kan ikke købe mad på stedet. Der er gode og gratis parkeringsforhold.

Skriv et svar