Rosenholm Slot er ikke indrettet som et museum, men derimod et adelshjem der fremstår nøjagtigt som da det indtil for en generation siden var beboet. Her er eksempler på hvordan Danmarks førende adelsfamilie har levet gennem næsten 450 år.
På turen gennem de mange stuer og salen fortælles slottets historie – såvel de historiske facts, som nogle af de hyggelige anekdoter. Selvfølgelig bliver gæsterne også “præsenteret” for de mest aktive spøgelser….
Åbent fra juni – august. Det er muligt selv at gå en tur i slotsparken og på slottet, eller du kan betale lidt ekstra og deltage i en rundvisning.