Udstilling over stenaldermenneskets levevis med mange specielle effekter, samt Ertebølle samlingen, som er en stor samling genstande fra både jernalder, bronzealder og hele stenalderperioden. Der køres specielle aktiviteter i alle sommermånederne, lige fra bueskydning til demonstration af flintehugning. Der er mulighed for sejlads på søen i stammebåde. Derudover finder du legeplads, bålplads og meget mere. Ring og forhør dig om dagens aktiviteter.