Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi får pulsen op mindst 30 minutter om dagen. For børns vedkommende er det også vigtigt, da det bidrager til øget energi og bedre indlæringsevne.Derfor giver det rigtig god mening, at træne med børnene.
iPad og Smartphones fylder en del
Børn i dag er ikke som børn i gamle dage. iPads og smartphones har vundet indtog i vores hjem og også i børneværelserne. Det er for så vidt fint nok, da de elektroniske gadgets er gode læringsredskaber, men børn skal også ud og brænde noget krudt af, hvis ikke de skal ende med at blive skærmzombier.
Det er vigtigt at huske, at børn ikke gør hvad du siger, de gør hvad du gør. Derfor er du nødt til at statuere et eksempel for ungerne, så de ikke bliver påduttet mindre tid med iPad, mens du selv sidder i sofaen og scroller løs.
Der findes masser af aktiviteter man kan præsentere sine børn for, og du kan sagtens kombinere det med noget godt træningsudstyr. Det skal være sjovt at være aktiv, så du skal prøve dig frem med nogle forskellige lege og meget gerne variere legene, så I ikke kun leger det samme igen og igen.
Gode aktiviteter til børnene
At børn skal være aktive betyder ikke nødvendigvis, at du skal melde dem ind i en sportsklub. Der er masser af muligheder for at stimulere børnenes energiniveau, og noget så simpelt som en god omgang fangeleg kan være helt perfekt.
Hvis I har en have, kan et par bolde eller en trampolin også gøre underværker. Der findes mange gode lege på trampoliner, og i modsætning til for bare et par år siden, er de ikke længere specielt dyre, at investere i.
Du kan også vælge, at gå all in og opfylde mange børns største drøm, nemlig at have sin egen hoppeborg. Hvis ikke du har været på en trampolin eller en hoppeborg i et par år, vil du blive overrasket over, hvor hårdt det i virkeligheden er. Det er en knaldgod motionsform, der stimulerer hele kroppen og som for alvor for pulsen op i den trecifrede ende af skalaen.
Brug børnene aktivt i din egen træning
Jo mere du træner- og er fysisk aktiv med dine børn, desto større er chancen for, at de fastholder de gode vaner. Som sagt er det ikke kun godt for kroppen, men også for hjernen, da aktive børn beviseligt har nemmere ved at følge med i skolen og lære nye ting.
Du kan f.eks. inspirere dem ved at lade dem være en aktiv del af din egen træning. Du skal ikke tage dem med i fitnesscenteret, men derimod træne hjemme i stuen eller i haven.
Simple aerobics øvelser, arm- og/eller mavebøjninger er alt sammen med til at inspirere børnene. Og jo før du starter, desto nemmere er det, at få børnene med på vognen. Vaner er svære at bryde, så hvis du kan gøre træning til en vane, giver du dine børn rigtig gode muligheder for at få et sundt og aktivt liv.
Sjovforbørn.dk
2016