Skattejagt med mordgåde (ide nr. 2 Det perfekte mord!!)
Så er Tina på banen igen med et nyt mordplot. Tina har selv skrevet plottet, personkartoteket og sporene.
Skattejagten er opdelt på en sådan måde, at der lægges enten en personbeskrivelse eller et spor ved hver post (i hvert holds farve). Når alle beskrivelser og spor er samlet, skal børnene så igang med dektektiv arbejdet – her er det bedst at der er op til 5-6 børn på hvert hold – måske styret af en voksen alt efter hvor interesserede – og dygtige børnene er.
Skattejagten startes ved at plottet læses højt for børnene:
Det perfekte mord?
Om formiddagen gik vennerne Peter og Tim rundt i skoven for at finde kantareller og spiselige svampe. De havde begge været på et kursus hvor de havde lært, hvilke svampe der var spiselige, og hvilke der var giftige. I Sønderskoven hvor de gik, var der ikke mange svampe og kantareller der ikke kunne spises, men der var nogle få der var direkte dødelige, men Peter og Tim kende dem, så det var ikke noget problem.
Hvert efterår var de to venner på svampetur og de hyggede sig meget med at finde de bedste og mest friske. Peter og Tim havde også en lille konkurrence om hvem der kunne finde flest svampe, og vinderen fik en middag, som den anden skulle lave af alle svampene. Det var dog lidt anderledes i år for Peter havde indbudt Tim og hans kone Lise samt 3 venner til middag samme aften.
Desværre så det ud til at blive regnvejr. Det var begyndt at blæse op og de mørke skyer på himlen begyndte at trække sig sammen og de første dråber var begyndt at falde.
Tim mente at det ville være en god ide at vente til dagen efter med at samle resten, men Peter var opsat på at fortsætte, for der skulle bruges rigeligt med svampe til aftenens middagsret. Det så dog ud til at Tim skulle vinde deres indbyrdes konkurrence, men pyt med det, bare der var svampe nok, og det var bestemt ikke i Peters interesse at blive så våd som muligt, så efter at have sammenlignet indholdet af de to kurve, besluttede de 2 venner sig for at stoppe, inden de blev helt gennemblødte.
Henne ved bilen fik Peter dog øje på et sted hvor der voksede lidt svampe. Du Tim sagde Peter, Jeg går lige over og tager de svampe der vokser derhenne, o.k. Fint svarede Tim, Jeg så også nogle få omme på den anden side af bilen, men skynd dig, det begynder at regne mere nu Det varede ikke længe før både Tim og Peter havde samlet de ekstra svampe. Tim fik Peters kurv og Peter skyndte sig ind i bilen for ikke at blive for våd.
På vejen hjem talte de ikke så meget sammen. Peter sad og tænkte på middagen senere, og Tim tænkte på sin kone Lise. Hun havde nemlig været kæreste med Peter for mange år siden, men da Peter havde præsenteret dem for hinanden, var de blevet så forelskede, at de var blevet gift 3 måneder senere. Peter havde været lidt ked af det i starten, men hurtigt var de to gamle venner blevet enige om, at fordi Tim nu var gift med Lise, behøvede han og Peter jo ikke at være sure på hinanden, og de havde faktisk et meget godt venskab, selvom Lise her på det seneste havde smilet glad når hun så Peter.
Det havde irriteret Tim lidt, men Peter havde sagt at der intet var mellem dem mere.
Senere på dagen var Peters ven John ved at lukke hans forretning for at begive sig hen til Peters fest. I det fjerne kunne han høre det rumle og han håbede inderligt at det ikke skulle blive tordenvejr. For var det noget han hadede, så var det tordenvejr. Faktisk var han lidt bange, men det sagde han ikke til nogen, for han var også lidt flov over det, men det ændrede ikke noget, bange var han.
Samtidig var onkel Kai næsten færdig med at bade. Han gik i bad hver dag, og han elskede at ligge i badekaret og bare flyde. Han syntes, det var der, han fik de bedste ideer til hans bog, som han er ved at skrive, men foreløbig havde det hele taget 7 år, og der var ikke udsigt til, at der snart kom noget på tryk. Det irriterede ham lidt, men han respekterede alle forfattere når de både kunne komme på ideer til en bog og så udgive den inden for et år, nej onkel Kai gjorde arbejdet ordentligt, og bare vent, der skulle nok komme en bog, blev han ved med at sige.
Søren var nabo til Peter og altid med til festerne der blev holdt. Grunden var ikke at Peter og Søren var de allerbedste venner i verden, men nærmere den, at Sørens mor lavede den bedste isdessert i hele verden, og de blev altid inviteret sammen, altså Søren og isdesserten.
Søren arbejde tillige i samme firma som Peter, men i en anden afdeling. Hvor Peter arbejdede med reklamer så arbejdede Søren i pakkeriet. Det var tit sket at Peter skulle have pakket noget materiale til en kunde, og så måtte han have fat i Søren, der var firmaets hurtigste indpakker. Søren havde lige købt et stort parti af rødvin, så derfor tog han et par af de gode flasker med til Peters fest.
Hjemme hos Tim og Lise var det tordenvejr. Ikke udenfor, men inde i stuen hvor Lise lige havde taget en meget flot og kort sort kjole på. Tim beskyldte hende for at være blevet forelsket i Peter igen, og Lise råbte at hun overhovedet ikke var forelsket i nogen som helst. De stod lidt og råbte til hinanden, men pludselig sagde Tim, OK, jeg gider ikke skændes med dig mere, Lise. Skal vi ikke gå og få en rigtig god aften ud af det? Vi skal jo ikke ødelægge Peters fest, og der kommer også andre der ikke gider høre os skændes. Som sagt så gjort.
Lise og Tim tog af sted næsten samtidig med at John mødtes med onkel Kai. De kendte hinanden fra skolen, hvor John gik en klasse under Kai. De havde tit talt sammen, da de handlede hos samme købmand. De havde fundet ud af at de havde fælles venner og de var efterhånden selv blevet gode venner.
Det var begyndt at tordne. John blev nervøs, for han hadede tordenvejr, og synes det var uhyggeligt. Han havde tit fået fortalt at det faktisk var godt det tordnede engang imellem, for det rensede luften, men John var ligeglad. Han havde desværre så ofte set krimifilm, hvor de