Byg spil – forny. Det er konceptet bag LEGOs forslag til næste generation af brætspil, som kommer ud i butikkerne i starten af august. Spillet, der rummer mulighed for at forny reglerne undervejs, skal give børn og barnlige sjæle mulighed for at slippe deres kreativitet fri.
LEGO har været meget kreative. Ikke mindre end 10 spil, der hver har deres eget univers som fx tempelridder-universet Minotaurus, Ramses pyramider og familiespillet Creationary har LEGO på gaden. Og her i efteråret kom det 11. spil på gaden, som har et Harry Potter-univers. Spillene koster fra kr. 100 til ca. kr. 250.
Alle spillene har forskellige temaer, og indholdet i spillet er også vidt forskellige. Vi har testet 4 af de nye spil. Spillerne er mor, far, Jacob på 9 år, Mikkel på 7 år og Mathias på 5 år, der ellers er lidt for lille til at spille spillene, der starter ved 7 år.
Generelt for alle spillene er, at LEGO har været kreative. Man kan selv lave nye regler og udbygge på de regler, der gælder. Især terningen man spiller med ændrer sig hele tiden. Så godt så langt, men der er stor forskel på spillene i forhold til hvor længe de holder, og hvor nytænkende de er:
Ramses Pyramid
I Ramses Pyramide gælder de tom at klatre op af pyramiden uden at blive fanget af mumierne. I spillet gælder det om at huske og om at drille hinanden, så modstanderen falder ned af pyramiden. Det er sjovt og ligner ikke noget vi har prøvet før. Spillepladen er god stor, så brikkerne kan nemt komme rundt. Og i spillet er der også masser af muligheder for at udvide med flere sjove regler.
Det er helt sikkert et spil vi kommer til at spille jævnligt.
Pirate Code
I Piratkoden handler de tom at få gættet sin kode sidst. Spillet minder meget om det kendte spil Matermind hvor man skal gætte en kode på 4 farver og så får hjælp undervejs til at finde den rette opsætning. Her i Piratkoden kan man være 4 spillere, og det er sådan et af de spil, som er så utrolig enkelt at finde ud af, og det er det af de 4 spil, børnene og undertegnede oftest griber fat i.
Selv min yngste på 5 år kan finde ud af at opsætte en kode og være med til at gætte hos os andre, og strategien har han også fået styr på.
Race 3000
Spillet er sådan et klassisk komme først rundt på en bane spil. Der er fire racerbiler, og de skal så sno sig udenom oliepletter for at komme først i mål. Men efter vores mening er det nærmest umuligt at spille, da hver racerbil fylder mindst 3 knopper, så hvis 2 spillere står bare nogenlunde i nærheden af hinanden, så kan begge biler ikke være på pladen, og den ene må så ligge og flyde ved siden af, hvor spilleren så selv skal huske på hvor den står.
Vi spillede spillet flere gange for at sikre os, at det ikke bare var et enkelt spil, der gik dårligt, men problemet blev ved og var meget irriterende. Spillet er lavet således, at man selv kan udbygge banen med egne legoklodser, men jeg kender ikke nogen legoklodser, hvo knopperne sidder længere fra hinanden, så jeg kan ikke se hvordan det kan løses.
Så selvom ideen er god og racerbilerne sjove, så kan vi ikke anbefale spillet.
Lava Dragon
Der er sådan lidt pyramid-wannabe over Lava Dragon. Spillet er meget simpelt, hvor man skal kæmpe sig op til toppen af bjerget og besejre dragen. Undervejs skal man styre udenom lava, men der er ikke meget spræl i spillet. Det er lige en tand for simpelt, men hvor Piratkoden er simpelt på den gode måde, så kan jeg godt undvære at spille Lava Dragon igen.
De øvrige spil er:
Monster 4
Creationary
Magikus
Minotaurus
Robo Champ
Harry Potter Hogwarts
Lunar Command
Mette Juhl + 3 supertestere på 5, 7 og 9 år
September 2010
Har du prøvet spillene? Så skriv en anmeldelse her:
LEGO Ramses Pyramid
LEGO Pirate Code
LEGO Race 3000
LEGO Lava Dragon